Vi søger dig, der ønsker at gøre en forskel og vokse i en kultur funderet på samarbejde, nysgerrighed, faglighed og høje ambitioner. I Deloitte opererer vi med OneAudit med fokus på lokalt og nationalt samarbejde samt stor faglig sparring og en fælles strategi. Vi oplever fortsat vækst i vores Public afdeling og søger derfor en eller flere erfarne revisorer med minimum 3 års erfaring, som ønsker at blive en del af et stærkt fagligt miljø med nogle af Danmarks mest interessante og samfundsvigtige kunder. I vores afdeling arbejder vi med store og komplekse organisationer inden for blandt andet for energi- og forsygningssektoren, universitets- og uddannelsesområdet, samt almene og samfundsnyttige organisationer. Kunderne er kendetegnet ved høje krav til kvalitet, governance og dokumentation, hvilket giver dig mulighed for at arbejde med fagligt udfordrende opgaver og udvikle en stærk specialistprofil. Du bliver en del af et engageret team, hvor faglighed, videndeling og samarbejde er centrale værdier. Vi investerer i den enkelte medarbejders udvikling og giver dig mulighed for at tage ansvar, opbygge tætte kunderelationer og præge både opgaver og din egen karrierevej. Vi søger dig, der trives med komplekse problemstillinger, værdsætter høj kvalitet i dit arbejde og motiveres af, at skabe værdi for kunder, der spiller en vigtig rolle i samfundet. Sæt dit aftryk på opgaver som: Gennemførelse af revisioner af årsrapporter for spændende større virksomheder og orgnisationer Rådgivning af kunder om regnskabsregler og compliance – altid med fokus på deres forretning og virke At være en aktiv del af planlægning og gennemførelse af revision i samarbejde med dit team Hjælp til udvikling af nye metoder, der gør revisionsarbejdet endnu bedre